FN-ingeniøren Jens Tranum Christensen overlevede fem dage i et hulrum, der var 40 centimeter bredt og 30-40 centimeter højt.
Det siger han i sit første interview, som han har givet til TV 2 News.
LÆS OGSÅDansk FN-ingeniør er udskrevet
»Jeg har ingen skrammer, på det nærmeste. Jeg har lidt skrammer her på min hånd, og så er jeg øm«, siger den 48-årige danske ingeniør, efter at han blev udskrevet.
Overlevede under knust skrivebord
I interviewet fremstår han fattet og velformuleret, men det er tydeligt, at han er afkræftet og tynd efter 110 timer i et hulrum i en sammenstyrtet FN-bygning.
Hulrummet var skabt at et knust skrivebord, som han kravlede ind under, da jordskælvet fandt sted.
»Nok blev bordpladen trykket ned, nok blev bordpladen ødelagt, men der var alligevel plads, der hvor jeg lå«, siger danskeren.
Hørte kun sig selv i 36 timer
I begyndelsen hørte Jens Tranum Christensen bankelyde fra andre fangede kolleger, men som tiden gik, blev han alene i mørket.
»Den sidste hørte jeg cirka 36 timer før, at jeg selv fik kontakt«, siger han til TV 2 News.
Ingeniøren havde ikke noget vand at overleve på, og som timerne blev til dage, begyndte han at tænke på døden, siger han.
»Der var en masse tanker omkring de folk, som jeg ikke længere skal se. Ikke længere at skulle se min familie, ikke længere at skulle se mine venner. De ting, som jeg ikke nåede at få set«, siger han.
Følte lettelse og taknemmelighed
Han lavede bankelyde i fem døgn og blev endelig opdaget søndag. Her svarer han på, hvad han følte, da han blev fundet.
»Befrielse, lettelse, taknemmelighed«, siger han.
Det er nu lidt over syv døgn siden, at Haiti blev ramt af et jordskælv, der målte 7.0 på Richter-skalaen.
LÆS OGSÅHaitis ministerpræsident: 72.000 lig fundet i gaderne
Det er stadig uklart, hvor mange som omkom ved skælvet, men dødstallet estimeres til mellem 50.000 og 200.000.
Haiti
Jordskælvet Nødhjælp Tal og fakta Politik og stabilitet Jordskælvet
Foto: DAMIAN DOVARGANES/APTirsdag 12. januar blev Haiti ramt af et voldsomst jordskælv.
Skælvet ramte hovedstaden Port-au-Prince klokken 22:53 dansk tid, klokken 16:53 lokal tid.
Det er målt til 7.0 på Richter-skalaen og er det mest voldsomme i området i 200 år.
Tusinder frygtes omkommet i ruinerne.
Nødhjælp
Foto: XING GUANGLI/APFlere humanitære bistandsorganisationer har taget initiativ til at samle ind til fordel for de overlevende i Haiti:
Du kan hjælpe her:
Folkekirkens Nødhjælp:
Telefon: Ring på tlf. 90 56 55 65 og støt med 100 kr.
SMS: sms NØD til 1277 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)
Bank: Indbetal et beløb via kontonummer: 9541 - 540 0023 – mrk. Haiti
Via hjemmesiden noedhjaelp.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.
IBIS:
IBIS’ samarbejdspartner Alliance2015 er i Haiti og kan støttes på flg. måder:
SMS: sms NØDHJÆLP til 1220 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)
Bank: Indbetal et beløb via reg.: 2191 konto 5906923108 - mærk betalingen ”Nødhjælp”.
Det er også muligt at støtte med et beløb med Dankort på Ibis’ hjemmeside: www.ibis.dk
Læger uden grænser:
Telefon: Ring på tlf. 90 54 08 40 og støt med 150 kr.
Sms: sms LÆGE til 1414 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst).
Via hjemmesiden msf.dk kan man ligeledes donere et beløb til katastrofefonden.
Red Barnet:
Telefon: Ring på tlf. 90 56 57 56 og støt med 100 kr.
SMS: sms KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)
Via hjemmesiden redbarnet.dk kan man donere et beløb til Børnekatastrofefonden.
Røde Kors:
Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 56 og støt med 150 kr.
SMS: sms KATASTROFE til 1231 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)
Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 6 20 20 20
Giro: Indbetal et beløb på gironummer 6 20 20 20
Via hjemmesiden drk.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.
Unicef:
Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 99 og støt med 150 kroner
SMS: sms AKUT til 1231 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)
Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 1028 4651
Via hjemmesiden unicef.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.
Tal og fakta
Foto: IVANOH DEMERS/APGeografi: Haiti udgør den vestlige del af øen Hispaniola i Caribien. Nabolandet mod øst er Den Dominikanske Republik.
Befolkning: 8,7 millioner, 95 procent er sorte haitianere, der nedstammer fra afrikanere.
Areal: 27.750 km2 (Danmark: 43.000 km2)
Befolkningstæthed: 291,8 indbyggere/km2
Valuta: Gourdes
Hovedstad: Port-au-Prince
Sprog: Fransk (officielt), tales af mindre end 20 procent af befolkningen. Flertallet taler kreolsk.
Religion: Katolikker 80 procent, protestanter 16 procent. Det anslås, at 50 procent af befolkningen praktiserer voodoo-religionen.
Historie: Selvstændighed i 1804
Middellevetid: Mænd 52 år, kvinder 53 år.
Bruttonationalprodukt per indbygger: 1.900 US-dollars (9.750 kroner), (Danmark: 310.248 kroner)
Politik og stabilitet
Foto: DAVID DE LA PAZ/APHaiti er det fattigste land på den vestlige halvkulge og har i mange år været præget af politisk vold og ustabilitet.
Fra 1957 til 1986 var Haiti et diktatur regeret af den magtfulde Duvalier-familie. Francois Duvalier, også kaldet Papa Doc, overtog magten i 1957 og erklærede sig selv 'præsident for livet'.
Ved hans død i 1971 overtog sønnen, Jean-Claude Duvalier, også kaldet Baby Doc, magten over landet. Han flygtede senere til Frankrig, da amerikanerne pressede på for at ændre de politiske forhold i Haiti.
Den tidligere præst Jean-Bertrand Aristide overtog magten over landet i 1989.
Et væbnet oprør afsatte Aristide i februar 2004, og en midlertidig regering blev sat til at forberede det første demokratiske valg siden 1989.
FN sendte derefter cirka 8.000 fredsbevarende styrker under navnet Minustah (United Nations Stablization Mission in Haiti) til landet.
Selvom haitianerne i maj 2006 kunne indsætte en demokratisk valgt præsident og parlament, er FN styrkerne stadig vigtige i opretholdelsen af fred og stabiliset i landet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar